Ja. Du må godt få taget en blodprøve efter en tatovering, og der er ingen ventetid. Karantænen efter tatovering handler om bloddonation, ikke om en diagnostisk blodprøve hos din læge. Det eneste praktiske hensyn er, at personalet ikke stikker i hud, der stadig heler eller er betændt.
Hovedpointer
- Almindelige blodprøver har ingen karantæne efter tatovering. Bloddonation har.
- Lægehåndbogen på sundhed.dk nævner fire forhold, der taler for at vælge et andet indstikssted: hæmatom ved stedet, infektion over stedet, arm med lymfødem og arm med dialysefistel. Tatovering er ikke et af dem.
- Er tatoveringen frisk, så sig det, når du sætter dig i stolen. Så bruger de den anden arm.
- Blækket sidder i huden. Et standard blodprøvesvar måler det, der er i blodet.
- Karantæneperioden for donation fastsættes af blodbankerne og står på bloddonor.dk.
Er der ventetid på en blodprøve efter tatovering?
Nej. Der er ingen ventetid på en almindelig blodprøve, fordi prøven bliver analyseret og kasseret, ikke givet videre til en anden patient. Lægehåndbogen på sundhed.dk nævner fire konkrete forhold, der taler for at vælge et andet indstikssted: hæmatom ved indstiksstedet, infektion over indstiksstedet, en arm med lymfødem og en arm med dialysefistel. Tatovering står ikke på listen.
Det gælder både den planlagte prøve hos egen læge, den årlige kontrol og en akut prøve på hospitalet. Har du fået blæk i går og skal have målt stofskifte i dag, er der intet i vejen for det.
Hvad er forskellen på blodprøve og bloddonation?
Forskellen er, hvem blodet ender hos. En blodprøve tages for at undersøge dig, og prøveglasset ryger i laboratoriet. En bloddonation ender i en anden krops årer, og derfor har blodbankerne en karantæne efter tatovering, som Bloddonorerne i Danmark oplyser på bloddonor.dk. De to ting bliver konstant blandet sammen, men de har hver deres regelsæt.
| Situation | Ventetid efter tatovering | Hvem afgør det | Det praktiske |
|---|---|---|---|
| Blodprøve hos egen læge | Ingen | Lægen og laboratoriet | Sig til, hvis tatoveringen er ny, så vælges den anden arm |
| Akut blodprøve på hospital | Ingen | Sundhedspersonalet | Indstiksstedet vælges efter hudens tilstand, ikke efter blækket |
| Blodprøve i arm med gammel, gennemhelet tatovering | Ingen | Den, der stikker | Tæt blackwork kan skjule venen, og så bruges den anden arm eller en håndryg |
| Bloddonation, fuldblod | Karantæne, se gældende periode på bloddonor.dk | Blodbanken | Du bliver spurgt til tatovering, før du bliver tappet |
| Plasmadonation | Karantæne, se gældende periode på bloddonor.dk | Blodbanken | Samme screening som ved fuldblod |
Vil du dybere ned i donationsdelen, har vi samlet reglerne for at donere blod med tatovering i et separat indlæg.
Må de stikke i en arm med tatovering?
Ja. En gennemhelet tatovering er ikke en hindring for at få taget blodprøve. Ifølge Lægehåndbogen på sundhed.dk foregår venepunktur oftest i albuebøjningen, i vena mediana cubiti eller vena basilica, og valget står på, hvor venen er lettest at ramme. Blæk i huden ændrer ikke på, hvor venen ligger.
I praksis kan tæt blackwork eller mørke flader gøre venen sværere at se med det blotte øje. Så kan personalet vælge den anden arm eller en håndryg. Det er en beslutning ved bordet, ikke en regel, du skal forberede dig på hjemmefra.
Hvad gør du, hvis tatoveringen er helt ny?
Sig det til personalet, inden de tager fat i armen. En ny tatovering er et åbent sår de første dage, og når de ved det, kan de vælge det modsatte indstikssted og undgå at sætte tape eller plaster hen over frisk blæk. Efter tatoveringsloven skal et registreret tatoveringssted i øvrigt udlevere skriftligt informationsmateriale om risici, inden du bliver tatoveret, og Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med, at det sker. Det materiale er værd at have læst, før du sidder i et venteværelse.
Er tatoveringen lavet i albuebøjningen, er det især værd at nævne. Området bøjes hele tiden, og en presset kompresbold oven på et sår, der stadig væsker, er unødvendigt for både dig og helingen. Vi har skrevet mere om, hvordan en ny tatovering heler, og om pleje i de første uger.
Kan en ny tatovering påvirke prøvesvaret?
Nej. Blækket bliver i huden, og en almindelig blodprøve måler det, der er i blodet. Der er ingen grund til at aflyse en prøve, fordi du er blevet tatoveret. Er huden derimod rød, varm og hævet, er det noget, lægen skal vurdere sammen med svaret, og derfor er det relevant at nævne, at du er blevet tatoveret for nylig.
Selve blækket er reguleret som kemisk produkt i EU. Ifølge Miljøstyrelsen har der siden 5. januar 2022 været nye EU-regler for kemikalier i tatoveringsfarver, og farverne skal blandt andet mærkes med ingrediensliste og med advarsler, hvis de indeholder nikkel eller chrom (VI). Det siger noget om, hvad der må være i farven, men intet om, at farven skulle kunne aflæses i en standardblodprøve.
Hvornår skal du ringe til lægen i stedet?
Ring til egen læge eller lægevagten, hvis du efter en tatovering får tiltagende rødme og varme omkring motivet, hævelse, pus, feber eller udslæt, der breder sig. Det er symptomer, en læge skal se på, ikke noget du skal google dig frem til eller vente ud. Sundhed.dk er stedet at finde kontaktveje til vagtlægen i din region.
Almindelig ømhed, let rødme og lidt væsken de første dage hører til. Det er forskellen mellem “det heler” og “det udvikler sig”, der afgør, om du skal ringe. Vi har beskrevet advarselstegnene mere udførligt i indlægget om blodforgiftning efter tatovering.
Hvornår må du give blod igen?
Ikke med det samme. Der er karantæne efter tatovering, hvis du er bloddonor, og perioden fastsættes af blodbankerne. Den gældende periode finder du hos Bloddonorerne i Danmark på bloddonor.dk. Blodbanken spørger til tatoveringer, fordi formålet er at undgå at overføre smitte til en patient.
Får du en sleeve over flere sessioner, så spørg blodbanken, hvordan de regner perioden, når huden bliver brudt flere gange hen over måneder. Planlægger du store forløb, kan det være værd at koordinere med dine donationsdatoer. Samme logik gælder for vaccination efter tatovering, som mange spørger om i samme åndedrag.
Hvad kan du selv tjekke, før du bliver tatoveret?
Slå studiet op i Sikkerhedsstyrelsens tatoveringsregister på sik.dk, inden du booker. Tatoveringssteder skal være registreret, og tatovøren skal have gennemført et hygiejnekursus for at måtte tatovere erhvervsmæssigt. Det er den mest konkrete kvalitetskontrol, du selv kan lave, og hygiejnen i studiet er det, der reelt afgør din infektionsrisiko.
Blækket er også værd at spørge til. En nordisk markedskontrol af tatoveringsfarver, som Miljøstyrelsen offentliggjorde i februar 2025, viste, at 92 % af de kontrollerede produkter ikke var mærket korrekt, og at 34 % af de kemisk analyserede farver indeholdt et eller flere sundhedsskadelige stoffer over grænseværdien. En tatovør, der kan vise dig, hvad der står på flasken, har styr på sin dokumentation.
Og så er der loven: det er forbudt at tatovere personer under 18 år i Danmark, også med forældresamtykke, og det er forbudt at tatovere hoved, hals og hænder. Hos GRISK Tattoo Klub i Aarhus sidder otte tatovører på 1. sal, og du er velkommen til at komme forbi med dine spørgsmål, inden du booker.
Kilder
- Lægehåndbogen på sundhed.dk: Blodprøvetagning, procedure i almen praksis (tilgået september 2026)
- Bloddonorerne i Danmark: regler for tappepause og karantæne (tilgået september 2026)
- Miljøstyrelsen: International kontrol af tatoveringsfarver, februar 2025
- Miljøstyrelsen: Få overblik over reglerne for blæk til tatovering (tilgået september 2026)
- Sikkerhedsstyrelsen: Tjek din tatovør (tilgået september 2026)
- Retsinformation: Tatoveringsloven, LOV nr. 695 af 8. juni 2018